Kære musikvenner,
Nye tider – nye og udforskende projekter!
Det en glæde at kunne sige at der er… koncerter på vej! Og at Amager Klassisk har fået en datter. Det hedder The Baroque Society og vil være vores fremtidige musikalske laboratorie.
Nysgerrig? Læs videre! Vi har nemlig arbejdet for fuld skrue i snart et år på at lave et koncept som gør det muligt for os at tage med noget af det fineste ved Amager Klassisk (nemlig jer) ud i den store verden – med det formål at kunne lave nogle større projekter – og ikke mindst flere koncerter. Produktioner som har muskler til at muliggøre vores største musikalske drømme – glitrende barok til folket simpelthen. Kærnen i vores ensemble kender i allerede – Jesenka, Louise, Mikkel, Adam & Yngvild.
The Baroque Society vil være både et (barok)band og en forening. Vi vil både lave vores egen koncertserie og være en del af andres. Nogle koncerter vil have entré, nogle vil være gratis. Mere om det hele snart! Men vigtigst for nu: Sæt kryds i kalenderen den 25. september kl 19 – her afholdes nemlig vores GRAND OPENING på Musikhuset i København. Det markerer både starten på det nye band/orkester og vores egen koncertserie.
Opsummering: Noget nyt! Men også noget som i allerede kender. Kig gerne forbi vores nyoprettede Facebook-side The Baroque Society – hjemmesiden kommer om lidt. Vi håber meget i har lyst til at være med på rejsen!
Kh